Kunstige blomster
Der findes næppe noget mere skønt end naturens egne blomster og dufte. Der kan dog være situationer, hvor kunstige blomster er en bedre løsning. Det er ingen overraskelse, at blomster kræver pasning og pleje, og afhængig af hvor mange blomster man har, kan der være et stort arbejde forbundet med disse blomster.
Udendørs blomster kræver ofte vanding i de tørre sommermåneder, og nogle af disse skal beskæres. Indendørs blomster i potter skal have en fast mængde vand, og der kan opstå problemer med pleje af disse, hvis man for eksempel skal på ferie.
Kunstige blomster på internettet
Hvis man er på udkig efter kunstige blomster, så er den lokale blomsterbutik, gartneri, eller supermarked for den sags skyld, ofte et besøg værd. Uanset om man kommer fra København, Sorø, Odense, Århus eller end mindre by, så har man sandsynligvis nem adgang til køb af kunstige blomster. Nogle butikker sætter dog en dyd i udelukkende at forhandle ægte blomster, men mange tilbyder stort set alle typer af blomster.
Vil man slippe for besværet med transport frem og tilbage af blomster, eller har man ikke held med at finde netop de kunstige blomster man leder efter, så er anbefalelsesværdigt at bruge internettet. Der findes mindst et par gode virksomheder, der har specialiseret sig i kunstige blomster og planter, og disse tilbyder køb direkte fra hjemmet på en online webshop. Udvalget er som regel bredt. Det kan være alt fra meget populære blomster som roser og orkideer, men også navne som Molucella, Digitalis, Storkenæb, Leopardlilje, Solidago Canadens, Kirsebær, Magnoliagren, Stedmoder, Forsythia osv. Det er nemt at finde kunstige blomster fra alle årstider, både forårsblomster, sommerblomster, efterårsblomster og vinterblomster.
Det bedste ved internettet er, at man hurtigt kan sammenligne prisen og kvaliteten på de forskellige produkter. Det er desuden ikke usandsynligt, at man kan finde et godt tilbud eller en flot blomst til en billig pris. Internettet udmærker sig ikke blot til køb af kunstige blomster, men også til at finde inspiration til eksempelvis buketter og dekorationer.
Gode grunde til køb af kunstig blomst
Der er faktisk flere gode grunde til at anskaffe sig kunstige blomster. Med kunstige blomster slipper man naturligvis for pleje, men alligevel har de, om ikke en livslang, så i hvert fald en rigtig lang levetid. Blomsterne kan bruges i et utal af sammenhænge, både privat, i forretninger og restauranter, og de kan kombineres i buketter og farvesammensætning. Det er i øvrigt værd at bemærke, at kunstige blomster i dag er meget mere naturtro, end de var for blot nogle år siden.
Kunstige blomster produceres i mange forskellige materialer. Det er ikke bare hård plastik, men f.eks. også silke. Hvor utroligt det end lyder, så kan man også købe kunstige blomster med duft. Så kommer man næsten ikke nærmere på virkelighedens flora. Endelig kan kunstige blomster være et godt alternativ til personer der lider af allergi, og af samme grund ikke kan have ægte blomster på bopælen.
Vær opmærksom på signalværdien
Nu har kunstige blomster generelt været positivt omtalt på denne side, men er der ikke nogle ulemper ved disse? Jo, det er der naturligvis. Først og fremmest er det jo kunstige blomster, og dermed bliver det aldrig den helt ægte varer. Hvis man mærker på en kunstig blomst, er man sjældent i tvivl om hvorvidt den er ægte eller ej. Desuden afgiver de fleste kunstige blomster ingen særlig duft, hvilket specielt roser er kendt for.
En ting som man skal være særlig opmærksom på, at den signalværdi som alt kunstigt generelt har. Nogle ser kunstige blomster som værende snyd og en "nem og billig løsning". Hvis man ikke vil risikere at ens gæster eller kunder opfanger dette, bør man overveje om ægte blomster er en bedre løsning. For eksempel i forbindelse med et bryllup, kan man jo overveje en ekstra gang hvilken signalværdi man ønsker at udtrykke.
